TAKTIKBOKSEN: MEGET MERE I VENTE FRA OFFENSIVEN










  • NÆSTE KAMP
  • FLERE STATISTIKKER


TAKTIKBOKSEN: MEGET MERE I VENTE FRA OFFENSIVEN


Det er Liverpools defensiv, som efter de første fire kampe, der er løbet med overskrifterne i medierne. Det må være enhver managers drøm at have et solidt defensivt udgangspunkt, hvor man kan bygge sin offensiv på. I sidste sæson var vores tre angribere holdets bedste våben.

Angriberne har endnu ikke ramt det høje niveau og de relationelle færdigheder har set en anelse usammenhængende ud i denne sæson. Måske også for meget at forlange, at Salah, Firmino og Mané skal ramme sidste sæsons niveau med det samme. Men mindre kan også gøre det, når vores defensiv bundniveau er så højt.

 

Individuelle præstationer

Man har siddet tilbage efter kampene mod Crystal Palace, Brighton og Leicester og følt, at der stadig er et uforløst potentiale i holdet rent offensivt.  Man kan ikke tillade sig være utilfreds, når vi har vundet alle fire kampe i Premier League.

Det understreger ved holdets klasse i denne sæson, at man vinder kampene, selvom spillet ikke sidder helt i skabet endnu. Jeg tror, at det spørgsmål om tid og taktiske småjusteringer, før vi ser en skarpere og mere sammenhængende Liverpool-offensiv. Hvordan har vores tre forreste så præsteret i de offensive aktioner?

 

Spiller

Mål

Assists

Skud

Store brændte chancer

Roberto Firmino

1

2

9

3

Sadio Mané

4

0

10

0

Mohamed Salah

2

2

19

4

Kilde: premierleague.com

 

Oversigten viser jo egentlig, at de vores tre angribere er kommet godt i gang, men at der også potentiale til forbedringer - og især at der bliver bygget skarphed på. Lad os prøve at dykke ned i hver enkelt af vores dygtige frontløbere:

Sadio Mané: Har virkelig fundet målene frem i denne sæson og deler I øjeblikket topscorerværdigheden i Premier League med fire mål i fire kampe. Mané tager klart større offensivt ansvar og er tydeligere i sin rolle på holdet i det opbyggende spil, hvor han tager kloge løb og ofte er spilbar.

Roberto Firmino: Fik gang i målscoringen mod Leicester. Ellers har det virket til, at Firmino har skulle finde sit spil og skarpheden tilbage igen efter VM, hvilket det store antal brændte chancer vidner om. Men selvom Firmino har underpræsteret lidt, så illustrerer hans to assists i fire kampe (og enorme løbearbejde) hans betydning for holdet.

Mohamed Salah: De fleste Premier League-managers ville være tilfredse, hvis deres angriber havde scoret to mål og leveret to assists i fire kampe. I sidste sæson lykkedes alt for Mohamed Salah. Det niveau rammer han nok ikke i år. Sidste sæson nærmest var overnaturligt god, og samtidig skal Salah nu vænne sig til, at modstanderens forsvar er mere opmærksomme på ham.

Det kommer til gengæld forhåbentlig til at betyde mere plads til vores andre frontløbere, og allerede nu er Salah selv kampafgørende, selv om der stadig mangler et niveau både i spil og afslutninger.

 

Et taktisk øjebliksbillede

Det er tydeligt, at Mohamed Salah og Roberto Firmino mangler skarpheden foran mål. Vi er det hold, som har brændt fjerdeflest chancer i ligaen. På positivsiden har vi flere spillere, som viser initiativ i offensiven. James Milner og Andrew Robertson er noteret for halvdelen af holdets assists indtil videre i denne sæson.

Især Andrew Robertson har vist et højt niveau i den offensive del af spillet, hvor han bidrager med stor kvalitet i sine skarpe indlæg. Så måske tegner der sig et billede af, at Liverpool i denne sæson har større bredde i offensiven. Med til historien hører også, at Xherdan Shaqiri og Daniel Sturridge endnu ikke rigtig har været bragt i spil. Mon ikke, at de vil få en større rolle i kampene mod Chelsea i Carabao Cup og mod Southampton i Premier League.

Jeg savner stadig, at det indbyrdes samspil mellem Salah, Mané og Firmino blive bedre. Ja, de har scoret de fleste af vores mål, men imod hold, som vi skal slå, hvis vi vil slutte i toppen af Premier League. Der er især tre taktiske områder, hvor vi kan løfte niveauet. Det handler om zoner, så lad os starte med at få inddelt dem:

 

 

I sidste sæson var vi hyper farlige, når vi fik spillet bolden direkte op fra bagkæden til enten Salah, Firmino og Mané, hvor man sprang et led (midtbanen) over. De tre kunne derfra selv sætte spillet. Pilene på den grafiske oversigt symboliserer den lange aflevering fra forsvar til en af vores angribere, som ligger i lige på grænsen mellem zone 14 og zone 17 og i rummet mellem modstanderens centerforsvar og back.

De afleveringer har vi ikke set nok af i denne sæson indtil videre, hvor vi rammer Salah, Firmino og Mané i fødderne på kanten af modstanderens felt.

Sammenspillet mellem angrebet og midtbanen virker heller ikke til at være helt afstemt endnu. Naby Keita er en meget dominerende spilletype, hvis spillestil kræver tid, inden han er spillet helt ind på holdet. Det er hele tiden en vurdering af spilsituationen, hvornår man skal aflevere, løbe dybt eller selv drive bolden frem.

Når Keita er blevet mere tryg ved holdets spillestil, er jeg også sikker på, at vi også styrker småspillet kombineret med dybe løb og krydsløb i området omkring modstanderens felt. Dette er selvfølgelig ikke kun et anliggende for Naby Keita, men en opgave for både angriberne og hele midtbanen.

Keita har dog en meget vigtig funktion på midten qua hans spillestil. Når midtbanen og angreb finder hinanden, forudser jeg, vi kommer til at se mange situationer, hvor vi med de rigtige bevægelser og afstemt pasningsspil får mange strenge at spille på på den sidste tredjedel af banen:

 

 

Presspillet kan forbedres

Et afgørende element i Jürgen Klopps taktik er pressstillet højt på modstanderens banehalvdel for at kunne generobre bolden og søge direkte til afslutning. Vores førstepres har i denne sæson været usammenhængende, fordi at der ikke har været den rigtige støtte til spilleren, som i første omgang tog initiativet til presset.

Det gælder både støttespillerne på siderne af presspilleren og støtten bagfra. Presspillet har både et taktisk element og et fysisk element. Jürgen Klopp har på det senest været ude og sige, at truppen rent fysisk ikke er topform så kort tid efter VM og derfor først vil toppe senere på efteråret.

Det tror jeg er en væsentlig forklaring. Men også et løfte om, at vi endnu har meget i vente, når det kommer til det højintense presspil.

Mit indlæg er bestemt ikke ment som en tilkendegivelse af, at jeg synes, vi er startet dårligt. Indlægget er et forsøg på at tage temperaturen på offensiven inden vores første store test i sæsonen 2018-2019.

Konklusionen er, at den endnu ikke har ramt topniveauet, men at det findes der udmærkede forklaringer på, hvorfor der dels er grund til at glædes over en pointmæssig god start hentet i de lave gear samt at se frem til, at Liverpool-offensiven for alvor folder sig ud. Jeg har en rigtig god fornemmelse inden kampen på lørdag mod Tottenham.

God kamp, Redmen!

 

                                                                                                    












Kunne du lide denne artikel?




Seneste nyheder